Den Tilsandede Kirke


Sandflugten, der siden 1600-tallet har givet et råt og upoleret landskab ved de jyske kyster, ses tydeligt ved Den Tilsandede Kirke. Her har sandet gennem tiden begravet et helt sogns kirke, så kun kirketårnet står tilbage.

Råbjerg Mile, der ligger i umiddelbar nærhed af Den Tilsandede Kirke, har man allerede fået en forståelse for, hvordan naturens kræfter råt og ubarmhjertigt fortærer alt, hvad der kommer i dens vej. Det samme er sket for Sct. Laurentii kirken ved Skagen.

Sct. Laurentii kirke var Skagens sognekirke fra slutningen af 1300-tallet til slutningen af 1700-tallet. Sandflugten havde til sidst gjort kirken ubrugelig. Da menigheden måtte grave sig ind, når der var gudstjeneste, blev kirken i 1795 nedlagt efter kongelig ordre.

I dag står kun tårnet tilbage som synligt minde. Det er muligt at gå ind i tårnet og se ned på sanddyngerne, der har dækket kirken indvendig som udvendig.