Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Du undgår ikke sand i skoene efter en tur i milen, men til gengæld vil du blive mødt af et syn, du ikke finder andre steder i naturskønne Danmark.


Hvorfor flytter Råbjerg Mile?


Sandflugten kan være opstået af flere grunde:

Dels var der en overgang med køligere klima

kaldet ( Den lille istid )

og det betød, at havet trak sig lidt tilbage og blotlagde mere sandstrand.

Dels en mere intensiv udnyttelse til husdyrhold og tørvegravning.

Milen

Milen er ca. 1000 meter på hver led, indeholder ca. 3,5 millioner m3 sand, måler op til 40 meter høj og dækker et areal på ca. 2 kvadratkilometer - og så vandrer klitten 15 meter årligt mod nord-øst. Det vil sige, at om ca. 100-200 år er hovedvejen til Skagen dækket af sand, og at træer og lignende, som efterhånden bliver dækket af Råbjerg Mile, dukker op på den anden side ca. 40 år senere. Det samme gør små "milesøer", som er fordybninger forårsaget af det varierende grundvandsniveau. Disse søer er i starten fattige på næring og vegetation, men efter lidt tid vender planterne tilbage.