Palmestranden


Slap af i palmernes skygge


I Frederikshavn kan du besøge Danmarks eneste Palmestrand og ja, du har læst rigtigt - her er palmer, de er ægte, og der er mange af dem. De overvintrer i varmere omgivelser, helt nøjagtigt i kommunens kæmpestore drivhuse, men hvert år i maj vender de tilbage på stranden og forsøder tilværelsen for de mange, der gerne vil slappe af med hvidt sand, rent badevand med små lette bølger og solbadning under de svajende palmer.