Ørnereservatet - Eagle World


Kom helt tæt på himlens konger – ørnene, når de udfolder sig lige over hovedet på publikum og se hvordan falkonerernetræner rovfuglene.

En attraktion i verdensklasse og en oplevelse for livet!

Oplev de majestætiske ørne og se dem udfolde sig lige over dig. 24 km uden for Hirtshals på vej mod Skagen, og forbi Tversted Klitplantage, finder du en attraktion i verdensklasse; Ørnereservatet.

Ørneåbner porten til rovfuglenes fascinerende verden. Oplev havørnene med sin enorme vingefang, kongeørnen som er himmelrummets ubestridte storvildtjæger samt vandrefalken og jagtfalkens med deres uforlignelige flyvekunst og jagtteknik. Overvær på tætteste hold verdens største ørne blive fodret og udfolde sig frit over Tversted.

Frank Wenzel har med 30 års indsigtsfuld oplysning og med specialist viden givet Danmark en international førsteplads for kendskab til rovfuglenes biologi og kulturarv. På reservatet lærer publikum at beundre og forstå rovfuglene. Forståelse er den vigtigste vej til beskyttelse og baner vejen for, at ørnene er kommet tilbage til Danmark.

Et af Ørnereservatets højdepunkter er forevisninger, hvor falkonereneblandt andet rider rundt i området og træner falkene. Oplev det fantastiske show og se hvordan de flotte rovfugle viser deres utrolige flyvekunst.