PÅ troldejagt: Find Ask og Pil

De nordjyske skove indbyder til en jagt efter imponerende troldeskulpturer, som den danske trækunstner Thomas Dambo siden 2016 løbende har opført af genbrugstræ i hele landet.
 
Troldene i Nordjylland hedder Ask fra Ashøj (billedet) og Pil Tusind Tunge, og de er placeret på et hemmeligt sted i nærheden af Hurup i Thy og på den lille ø Egholm. En del af charmen ved Thomas Dambos troldejagt er, at man skal lede grundigt efter troldene og være parat til at tage på opdagelse i naturen. Derfor er troldenes præcise placering ikke offentliggjort nogen steder.
 
Har man brug for en hjælpende hånd til at finde frem til troldene, er det dog muligt at få hjælp via et digitalt skattekort.
 
Læs mere om Ask fra Ashøj
Læs mere om Pil Tusind Tunge